Beskrivelse
Er du på udkig efter et godt og komfortabelt resort i Egypten med et meget bredt udvalg af faciliteter? Så er Hotel Sentido Akassia Beach det oplagte valg. Hotellet har alt, hvad der skal til for en afslappende ferie, og det er ikke uden grund, at det i mange år har været populært blandt gæster fra Danmark.Vil du tilbringe en dag på stranden? Det er intet problem, da hotellet har sin egen private strand med et smukt koralrev lige uden for døren. Skulle det blæse for kraftigt om vinteren, sørger hotellet også for transport til en nærliggende bugt, hvor der er fantastiske snorkelmuligheder. Er du til vandleg, kan du tage en dukkert i poolen eller bruge en dag i resortets imponerende vandland, så her er vandglæde garanteret. Også for de allermindste.Til ren afslapning kan du besøge hotellets wellnesscenter. Derudover byder hotellet på en kids club samt et fitnessrum til dig, der gerne vil være aktiv. Du behøver heller ikke bekymre dig om mad og drikke, da opholdet er med All Inclusive. Nyd de mange lækkerier fra buffetrestauranterne, og forkæl dig selv med en serveret middag i den stemningsfulde a la carte-restaurant.Værelserne er rummelige og moderne indrettet og har alle et velholdt badeværelse med badekar. Fra balkonen har du en flot udsigt mod stranden, hvor du efter en dag fyldt med afslapning, vandleg eller aktivitet kan nyde solnedgangen i ro og mag.




